Fotokunst fra det rå landskab på Island.
Et af de mest populære vandfald på Island - af en god grund! Vi ankom tidligt på aftenen og vejret var, som det tit er på Island: Overskyet. En utrolig og konstant støj , blandet med, hvad der synes at være støvregn mødte os kort efter vi var steget ud af bilen. Skógafoss brusede derudaf og stod i skarp kontrast til den ellers stille Islandske natur. Jo tættere på vandfaldet jeg gik, jo mere regnede det og jo højere brølede det 60 meter høje og 25 m brede vandfald. Jeg ville gerne endnu tættere på end, hvad der virkede som en god ide. Så jeg knappede regnjakken fra top til bund og tog hætten godt op om ørene, med kameraet gemt inden under. Så bevægede jeg mig baglæns, langs den massive klippevæg ind mod vandfaldet indtil jeg var et sted, hvor nedfaldsregnen, suset og brølet fra Skógafoss var tilpas truende. Jeg trak kameraet, og fik skudt et par billeder af. Her var det bare om at være hurtig, på et par sekunder var mit kamera og objektiv dækket i vand og jeg lavede en hurtig tilbagetrækning til tørt land. Det er helt klart en af de vildeste oplevelser jeg har haft i mit liv, lyden og vinden alene virkede livsbekræftende.
Håndlavet i Italien.
Min personlige anbefaling til ramme er 'Sort Træ".
De minimalistiske trærammer kommer fra bæredygtigt FSC certificeret skovbrug og er håndlavet i Italien. Billedet og rammen leveres samlet. Klar til ophængning.
Dette værk er printet på 250g Satin FSC certificeret papir fra Fine Art kategorien, udvalgt af mig, specielt til dette billede.
Printet, indrammet og sendt fra Sjælland.
Add a review
Andre naturværker
8
Unikke værker
100%
Natur
80%
Genbrug til emballage af rammer
99%
Genbrug til emballage af plakater