Kvæk.nu

Hvordan lyder frøer i Danmark egentlig?

Frø lyde fra frøer i Danmark

Her kan du høre danske frøer og tudser kvække

I Danmark er der i alt 14 padder, 8 af dem er frøer, 3 af dem tudser og disse 11 er på kvæk-listen. De sidste 3 er salamandere og siger ikke et kvæk!

Siden her kan tilgås via kvæk.nu – så kan du hurtigt identificere frøen foran dig.

Hvorfor kvækker frøer og tudser?
Hyla arborea

Løvfrøen - Den mindste frø med den kraftigste lyd

Danmarks mindste frø i størrelse, men Danmarks største frø i lydniveau. Kvækker i vandet, i april-maj lige efter solnedgang – nogle gange høres den også om dagen fra krat og træer.

Kor af løvfrøer - Løvfrø stemme
Enkelte hanner - Løvfrø stemme

Rana temporaria

Butsnudet frø - Den knurrende frø

I det tidlige forår, på solskinsdage, begynder der at lyde en brummende lyd fra vandhullerne. Det er butsnudet frø hanner, som charmerer hunnerne hen til sig med deres dybe knurren.

Enkelte hanner - Butsnudet frø stemme

Pelophylax esculentus

Grøn frø - Den paranoide døgn-kvækker!

Du kan finde den et solrigt sted lige i vandkanten, hvor den er klar til at hoppe i sikkerhed i vandet, lige så snart du nærmer dig! Desuden kvækker den også om natten!

Enkelte hanner - Grøn frø stemme

Bufo bufo

Skrubtudse - Havens vortede vagt

Skrubtudsen kvækker kun et par dage i det tidlige forår og ofte kun når der kun er få hanner tilstede. Den er ikke nem at høre, da hannerne ikke har kvækposer. Arten er dog udbredt i hele landet, så der er gode muligheder for at opleve de kolde skrubtudser vælte rundt i vandet. Gå ud på de først varme aftener om foråret og se om du er heldig ved din lokale sø eller vandhul.

De har en særlig protestlyd, som hannerne udbryder når de bliver forsøgt parret af en anden han:

Protestlyd - Skrubtudse stemme
Enkelte hanner - Skrubtudse stemme

Epidalea calamita

Strandtudse - Snerrende forårs budbringer

Strandtudsen findes langs kysten i små midlertidige vandhuller, hvor den om foråret i april måned kan høres 1-2 km væk med dens kraftige stemme! Kvækkeposen bliver ofte så stor som dens hoved.

Kor af strandtudser - Strandtudse stemme

Bufotes viridis

Grønbroget tudse - Den fløjtende tudse

Danmarks måske flotteste tudse. Dens stemme er en lang form for trillende fløjtelyd, som lyder ganske interessant. Den grønbrogede tudse i især udbredt på Sydsjælland

Kor af Grønbrogede tudser - Grønbroget tudse stemme
Enkelte hanner - Grønbroget tudse stemme - Enkelt han
Protestlyd - Grønbroget tudse stemme

Rana arvalis

Spidssnudet frø - En blå frø

En klar forårsfavorit, Spidssnudet frø’s hanner bliver blålige og kvækker begejstret for at tiltrække hunner i de lune foråsdage. Kvækning sker typisk i den først halvdel af april.

Kor af Spidssnudet frø - Spidssnudet frø lyd
Enkelte hanner - Spidssnudet frø stemme

Rana dalmatina

Springfrø - Forårsbebuderen

Frøen, der bebuder foråret allerede i februar måned, hvor du på “lune” dage kan støde på den efter mørkets frembrud. Dens kvækken høres sjældent, da det foregår uden kvækpose, om natten og typisk under vandet. Det lyder som et lille futtog “tuf-tuf-tuf-tuf”.

Enkelte hanner - Springfrø stemme

Pelobates fuscus

Løgfrø - Kartoffeltrolden

Danmarks mest skjulte padde! Denne frø kvækker dybt under vandet og meget svagt, der skal derfor bruges specielt udstyr (hydrofoner) for at registrere dens tilstedeværelse.

Løgfrøen kaldes også for en kartoffeltrold, da den villigt graver sig ned i økologiske kartoffelrækker og man ved høst derfor kan komme til at stå med 4 kartofler og en løgfrø i hånden.

Enkelte hanner - Løgfrø stemme

Bombina bombina

Klokkefrø - Et pust i en flaske

Klokkefrøen har sit navn efter sin stemme, en stor bestand skulle nemlig på afstand lyde som kirkeklokker. Klokkefrøen kan opleves på under 10 lokaliteter i Danmark! Den kvækker i løbet af dagtimerne og det er en herlig oplevelse at nyde dens stemme en forsommerdag i naturen.

Enkelte hanner - Klokkefrø stemme

Pelophylax ridibundus

Latterfrø - Under optagelse....

Latterfrøen lyder meget som sin nært beslægtede fætter – den grønne frø.- Dog findes Latterfrøen kun på Bornholm

Jeg mangler både et billede og en god lydoptagelse til Latterfrø!

Tudser og frøers lyde

Spørgsmål om frøer og tudsers stemme

Lær at kend forskel på frøer, tudser og salamandere!

Hvornår og hvorfor kvækker frøerne?

Frøer og tudser bruger deres stemmer til mange forskellige ting

Parring

Parring og kvækken hænger sammen, hannerne kvækker for at tiltrække hunner.  Hos Skrubtudser er det dokumenteret at den han med det dybeste kvæk ofte får lov til at befrugte æggene.

Kommunikation

Kvækkens karakter siger noget om størrelsen på padden. Hos Skruptudser er stemmen dybere hos større individer, og disse vil altså også nemmere kunne smide mindre hanner af hunnernes ryg under parring.

Konkurrence

Ud over ynglekaldet har frøer og tudser også territoriekald og advarselslyde som de bruger til at holde konkurrenter væk. Især de frøer og tudser som har kvækkeposer, kan lave kraftige lyde!

Strandtudse (Epidalea calamita)

Vinter

Om vinteren er de fleste frøer stille, dog kommer enkelte Springfrøer MEGET tidligt frem og kan på milde vintre høres fra ynglevandhullet allerede ved nytår.

Forår

Foråret sætter for alvor gang i kvækken hos frøerne, og her kvækker alle frøerne. I starten af foråret er det især: Butsnudet frø, spidssundet frø og skruptudsen. Stærkt efterfulgt af Grønbroget tudse, strandtudse, grøn frø, latterfrø, løvfrøen, løgfrøen og klokkefrøen.

Sommer

Sommerkvækkerne er primært Grøn frø & latterfrø. Løvfrø og Klokkefrø kvækker kun til forsommeren.

Ofte stillede spørgsmål om frøer og tudsers stemmer

Hvis en løgfrø bliver meget presset kan denne godt udstede et kraftigt og højfrekvent skrig for at skræmme et evt. rovdyr væk.

Det korte svar er for at tiltrække hunner. Det er altså hannerne som virkelig kan larme i foråret. Se det som en form for naturkoncert frem for larm, så kan det være at du vil begynde at nyde det. Ydermere kvækker hanner også for at holde territorie og give advarsler, læs mere længere oppe på siden.

Frøer og tudser benytter sig meget af akustisk signalering, vigtigst heraf er deres kvækken om foråret. Dermed kan man godt regne med, at hvis en specifik art kan kvække, kan arten også høre disse lyde. Trommehinden sidder desunde lige bag ved øjet og er meget tydelig på f.eks. springfrø og grøn frø.

I Danmark sige vores 3 tudser meget forskellige lyde. Strandtudsen afgiver en skarp, pulserende rullende lyd som ikke ændrer sig i sit forløb. Den grønbrogede tudse afgiver en nærmest fløjtende, højfrekvent og pulserende lyd som starter med lav intensitet og slutter med høj intensitet. Skrubtudsen afgiver noget der faktisk lyder som en lille kvækken, men oftest er det hannernes protestlyd man i praksis hører. Hør alle de 3 tudser her på siden.

En frø kvækker for at tiltrække hunner, advare konkurrenter, varsle om territorie eller i protest. Egentlig kvækken er dog typisk det man forbinder med den lyd som hannerne laver for at lokke hunner til vandhullet under parringen i foråret.

På dansk kalder vi det at kvække. Selve lyden er dog meget forskellig. Frøer lyder som alt fra kirketårne på afstand til en som gnaver på sten. Lyt til de danske frøers lyde her på siden.